Forskningsoversigter: Forskningsoversigter er en generel term for det at sammenfatte resultaterne af flere studier.
Der findes mange forskellige former for forskningsoversigter. Til forskel fra klassiske eller traditionelle forskningsoversigter er SFI Campbells forskningsoversigter systematiske, hvilket betyder, at man på forhånd opstiller systematiske kvalitetskriterier (i en protokol - link) som man punktligt følger i udarbejdelsen af forskningsoversigten.
Protokol: En protokol er et arbejdspapir der dokumenterer alle de skridt, der foretages i forbindelse med udarbejdelsen af forskningsoversigten og skaber gennemsigtighed om resultater og kvalitet.
En protokol kan anskues som en opskrift. Heri fremstilles det givne problemfelt med hensyn til problemformulering, som skal være klar og afgrænset, og med hensyn til, hvilke metoder der skal anvendes i udarbejdelsen af forskningsoversigten. Dertil redegøres der for til- og fravalg, litteratursøgning og kriterier i forbindelse med udarbejdelsen af forskningsoversigten. Protokollen sikrer endvidere gennemsigtighed om forskningsoversigtens kvalitet og de fundne resultater.
For alle fire standarder foreligger der standardprotokoller, som udfyldes for hver forskningsoversigt inden det reelle arbejde med forskningsoversigten påbegynder.
Screening: Screening er sortering af den litteratur som litteratursøgningen har tilvejebragt.
I denne her sammenhæng betyder screening en sortering af den litteratur, som litteratursøgningen har tilvejebragt. En litteratursøgning der skal afdække den foreliggende litteratur på et område vil altid bibringe ubrugeligt materiale, såkaldt ’støj’. Det er denne støj som screeningen har til formål at frasortere. Screeningen foregår ud fra en række definerede kriterier (som regel 3-4 spørgsmål, fx om den ønsket studiepopulation indgår i studiet). Et studie inkluderes kun, hvis det opfylder alle kriterier. Kriteriernes egnethed afprøves af 2-3 personer i en pilotscreening på 20-30 studier, hvorefter kriterierne tilpasses og eventuelle tvivlsspørgsmål hos de personer, der skal screene litteraturen, afklares.
Den første del af screeningen sker på baggrund af titel og abstrakt. Da der ikke altid er tilstrækkelig oplysninger i titel og abstrakt til at vurdere inklusion/eksklusion, vil studier også blive screenet i fuldtekst (dvs. hele artiklen) ud fra de samme screeningskriterier. Nogle af studierne vil der være direkte online adgang til, mens andre skal hjembestilles. I de tilfælde hvor hjembestillingen tager meget lang tid, kan det blive nødvendigt med en skæringsdato.
|
Dobbelt screening: Screening hvor al litteraturen screenes af to personer, til forskel fra enkelt screening, hvor litteraturen kun screenes én gang.
I et Campbell review er screeningen dobbelt, hvilket indebærer, at der er to personer som hver især screener al litteraturen. Ved uoverensstemmelse mellem de to screeninger, fx den ene har inkluderet et studie, mens den anden har ekskluderet det, rådføres der med en tredje person. Fordelen ved dobbelt screening er, at fejlkilder minimeres idet der er flere øjne, der kigger det samme materiale igennem.
Kodning: Kodning er udtræk af relevante oplysninger fra de inkluderede studier.
Kodning (også kaldt dataekstraktion) betyder at trække relevante oplysninger ud af fuldtekst studier. Kodning foretages ved nærlæsning af hvert eneste studie, og foregår ved at udfylde et kodningsark med specifikke oplysninger om fx målgruppe og behandlingstype. Kodningsarket er specielt udviklet til den konkrete forskningsoversigt, således at præcis de oplysninger som der ønskes viden om, vil blive trukket ud af studierne. Inden den reelle kodning går i gang, afprøves kodningsarket af 2-3 personer i en pilotkodning på 5 studier, hvorefter arket tilpasses og eventuelle tvivlsspørgsmål hos de personer, der skal kode studierne, afklares.
Dobbelt kodning: Kodning hvor alle studier kodes af to personer, til forskel fra enkelt kodning, hvor hvert studie kun kodes én gang.
I et Campbell review er kodningen dobbelt, hvilket indebærer, at der er to personer som hver især koder alle studierne. Herved sikres en grundigere validering af studierne - især i forhold til ’risk of bias’-vurderinger, som er særlig grundlæggende for at kunne lave en effektvurdering.
Effektvurdering: Effektvurdering er vurdering af effekten af en social indsats, intervention eller behandling. Det foregår ved at sammenfatte effekterne fra kvantitative effektundersøgelser, oftest i en metaanalyse.
Vurdering af effekter er ikke en enkel opgave, da der er mange forhold der skal tages højde for: Fx skal man vurdere studiernes kvalitet, dvs. i hvor høj grad studiernes effekter er pålidelige, vurdere hvordan man bedst kan sammenligne effekter på tværs af forskellige studier, og vurdere resultaternes relevans og anvendelighed i en dansk sammenhæng.
|
