Dette kortlægningssite er udarbejdet som en del af det store koncernprojekt under Socialministeriet om brugen af aktuelt bedste viden på det sociale område.

Formål med listen
Formålet med denne kortlægning af internationale sites er at levere en overskuelig liste over internationale hjemmesider, der kan bruges i søgningen efter relevant, forskningsbaseret input.
Det er sitets opgave at levere relativt overordnede dataindgange. Den samlede koncern dækker mange problemstillinger og dermed meget specialiseret viden. Denne specifikke viden om specielle områder skal naturligvis ikke erstattes af dette kortlægningssite. Derimod er sitet et supplement til den eksisterende viden.

Brug af listen
Listen er opdelt i emner og er derudover også inddelt i kategorierne A, B og C. Ud fra en gennemgang af hvert enkelt site ud fra nedenstående kriterier, har hvert site fået tildelt en kategori - A er bedst, derefter følger B og C. 
Kriterierne er:

  • Overskuelighed - er det nemt at finde rundt på siden, søge på siden og orientere sig i søgningsresultater?
  • Vidensprodukter - indeholder siden systematiske forskningsoverisgter og produkter der kan benyttes til beslutninger om interventioner?
  • Intern kvalitetsvurdering - sikrer siden, at deres produkter er kvalitetsvurderede og er det gennemsigtigt hvordan de gør det?
  • Graden af evidensorientering - har siden i høj grad fokus på evidensbaseret politik og praksis?
Det er naturligvis her vigtigt at nævne, at de fire kriterier ikke vægter lige meget i forhold til den endelige rangordning. Fx vil en side der indeholder systematiske reviews og har en klar og gennemsigtig kvalitetsvurdering, rangordnes bedre end et site, der er mere overskueligt men, som ingen kvalitetsvurdering har.


Baggrund   

Læs mere om formål, proces, brug af listen og bonuslisten her.



Samlet liste
Se den samlede liste i et excelark her.



Bonusliste
Find supplerende sites og læs mere om bonuslisten her.


Nye sites
Databaser og sites udvikles hele tiden og derfor skal listen løbende revideres - har du forslag til nye sites eller kommentarer til den nuværende liste, så skriv til campbell@sfi.dk.