Campbell-samarbejdet, som SFI Campbell er en del af, er et internationalt netværk af forskere, praktikere og beslutningstagere. Formålet er at udarbejde, opdatere og formidle systematiske forskningsoversigter over effekten af sociale indsatser.
Campbell-samarbejdet dækker bredt inden for det sociale område og omfatter således også uddannelse, kriminalitet samt arbejdsmarkedsforhold.
De systematiske forskningsoversigter følger krav og standarder opstillet af det internationale Campbell samarbejde. Oversigterne bliver desuden løbende kvalitetskontrolleret af en gruppe internationale forskere, der ligeledes er en del af Campbell-samarbejdet. De systematiske forskningsoversigter vil således bidrage til:
1. at den voksende mængde internationale undersøgelser kvalitetsbedømmes
2. at forskningsresultaterne sammenfattes og distribueres til brugere
3. at vurderinger af behov for yderligere forskning kvalificeres
Campbell og Cochrane
Forbilledet for Campbell-samarbejdet er sundhedssektorens globale netværk for forskningsbaseret medicin, Cochrane-samarbejdet, The Cochrane Collaboration, der blev startet op i 1993. Cochrane-samarbejdet er en organisation med 15 centre, som dækker hele verden. Cochrane har et omfattende netværk af forskere og praktikere, der laver systematiske forskningsoversigter, også kaldet reviews, inden for praktisk talt alle medicinens områder samt en hel del omkringliggende områder. Forskningsoversigterne er grupperet inden for ca. 50 hovedområder, hvor redaktionskomitéer står for kvalitetssikring og koordinering.
Netværket understøttes af centrene, der har metodekompetence og står for den elektroniske infrastruktur og formidling. Forskningsoversigterne offentliggøres efter flere kvalitetsbedømmelser i Cochrane Biblioteket, the Cochrane Library.
Campbell-samarbejdet er ligesom Cochrane-samarbejdet opbygget omkring et antal oversigtsgrupper, nogle metodegrupper, tværgående interesseområder, centre samt brugerdeltagelse.
De ni nøgleprincipper, som danner basis for både Campbell og Cochrane samarbejdet er at:
1. Samarbejde, ved internt og eksternt at skabe en god kommunikation, åben beslutningstagning og teamwork.
2. Bygge på personlig entusiasme, ved at involvere og støtte personer med forskellige egenskaber og baggrunde.
3. Undgå unødvendige duplikationer, ved gennem godt management og god koordinering at sikre optimalt udbytte af indsatsen.
4. Minimere bias, gennem en variation af tilgange såsom at kræve en høj videnskabelig standard, sikre en bred deltagelse og undgå interessekonflikter.
5. Opdatere, ved at forpligte sig til at systematiske forskningsoversigter bliver vedligeholdt ved identifikation og indarbejdelse af ny evidens.
6. Stræbe efter relevans, ved at promovere vurderinger af politiske og praktiske tiltag, som har en betydning for folk.
7. Fremme udbredelse, ved en bred formidling at resultaterne fra samarbejdet, en udnyttelse af strategiske alliancer og ved at promovere passende priser, indhold og formidling for at møde brugernes behov.
8. Sikre kvalitet, ved at være åbne og lydhøre overfor kritik, udnytte metodefremskridt og at udvikle systemer til kvalitetsforbedring.
9. Sikre kontinuitet, ved at sikre at ansvaret for de systematiske forskningsoversigter, den redaktionelle proces og andre nøglefunktioner bliver vedligeholdt og fornyet.
Etablering af Campbell-samarbejdet
Initiativet til Campbell-samarbejdet skete med baggrund i en række forhold - den stadigt stigende mængde videnskabelige publiceringer, en øget bevidsthed om betydningen af en vidensbaseret praksis, en øget forståelse af, at internationale forskningsresultater kan have relevans for nationale tiltag og endelig de positive erfaringer fra Cochrane-samarbejdet.
Det første møde om at etablere et Campbell samarbejde fandt sted i juli 1999 ved University College London og i februar 2000 blev samarbejdet formelt stiftet ved et konstituerende møde på University of Pennsylvania. Her blev der dels opbygget en organisation og dels udviklet metoder til gennemførelse af de systematiske forskningsoversigter. Der bliver desuden lagt stor vægt på elektronisk formidling af resultaterne til praktikere, beslutningstagere og forskere.
SFI Campbell indgår i dette samarbejde. Centeret skal fungere som koordinerende, rådgivende og formidlende instans for forskningsoversigtsgrupper eller reviewgrupper, der skal udarbejde de systematiske oversigter.
Kan vi lære af andres erfaringer?
Spørgsmålet om værdien af at nye udviklinger i indsatsen på det sociale område finder sted på et vidensbaseret grundlag, er umiddelbart indlysende. Men der bliver ofte hurtigt sat spørgsmålstegn ved, hvor meget man kan bygge på tidligere erfaringer, som er indhøstet under andre omstændigheder, evt. i andre lande med en anden tradition, lovgivning osv. Ofte er grundantagelsen, at socialt arbejde altid afhænger af de specifikke omstændigheder, og at indsatsen derfor ikke nødvendigvis kan overføres til andre sammenhænge.
Man kan derfor ikke opstille en række entydige succeskriterier , som effekterne kan måles efter. Alligevel er der en stigende interesse for at øge kvaliteten af det sociale arbejde, og der bliver fra flere sider et udtalt ønske om mereforskning i socialt arbejde. Der gives udtryk for, at der mangler viden om det sociale arbejdes metoder og resultater. Grundlaget for Campbell-samarbejdet er en antagelse om, at det er muligt at øge kvaliteten af den socialpolitiske indsats ved at sammenligne og sammenfatte resultater på tværs af lande. |
