Første resultater fra undersøgelsen


Den første rapport fra undersøgelsen er udkommet 30.9.2010. Rapporten Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010 beskriver forholdende for 6267 børn og unge i Danmark. Den viser bl.a., at næsten alle små børn har det godt, men at risikoen for at bliver udsat eller marginaliseret stiger med alderen.


Undersøgelsen viser, at i teenageårene får både piger og drenge får det sværere, men på meget forskellige måder. Blandt de ældste piger er der temmelig mange, der har indadvendte og depressive symptomer. 21 procent af de 19-årige piger svarer, at de har haft en psykisk lidelse. Drengene ryger og drikker mere end de jævnaldrende piger, spiser usundere og er mere udsatte i nattelivet.

I et internationalt perspektiv er den danske børnevelfærd i top. Det skyldes især, at danske børn vokser op under gode materielle rammer. På andre områder er billedet mere broget – fx i forhold i livsstil og personlig trivsel. Men undersøgelsen bekræfter, at i sammenligning med andre lande har danske børn og unge det generelt godt. 

Læs pressemeddelelse »     Læs mere om rapporten, bestil/download »   

Se interview med programleder Mai Heide Ottosen, der fortæller om undersøgelsens resultater

 

Read in English  Read in English »   


Beskyttelse mod misbrug

De oplysninger, deltagerne kommer med, bliver behandlet fortroligt og vil ikke blive givet videre til myndigheder eller andre. Oplysningerne er kun til forskningsmæssig brug, og forskerne vil lave deres analyser uden at vide hvilke enkeltpersoner, der indgår i undersøgelsen. Undersøgelsen foregår efter regler, der er godkendt af Datatilsynet.
 

Hvem betaler?

Projektet bliver gennemført af SFI—Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere: Socialforskningsinstituttet). Det er fuldt finansieret af Bikubenfonden, der ønsker at fremme dansk kulturliv, forskning og uddannelse, naturbevaring og socialt arbejde ved at støtte og udvikle projekter af høj kvalitet.